Nyhjem er en af de originale gårde på Hjortø. Indtil 1917 lå den sammen med de øvrige gårde tæt samlet i Hjortø By. Gården brændte sammen med en stor del af resten af byen, og blev derefter flyttet til sin nuværende placering.

Gården har været en slægtsgård i hvert fald siden 1800 til 1982, hvor den blev erhvervet af Anders Svendsen.

Foto 1939 (sylvest jensen)
Bryllup på Nyhjem.

De står klar med bøsserne, da traditionen bød, at der blev skudt, når brudeparret kom til øen.

Dagny (Gunnars farmor), Hendes datter Thora, ukendt, kogekogen Karen (Noras tante), Harald, Marius Rasmussen med hat (bagved), Anton købmand, Lis og Harrys farbror Karl.

Foto 1956 (Sylvest Jensen)

Laurine

Kilde: Svendborg Museum

Laurine blev født på Nyhjem den 28. august 1876 som nr. 13 i en søskendeflok på 19. Også en datter født 1873 og en datter født 1874 blev døbt Laurine, men de døde som spæde. Kun 11 af de 19 børn nåede at blive voksne. Hendes forældre var gårdejer Niels Rasmussen Pedersen født på gården, og Anne Christensdatter, datter af sognefogeden på Drejø. Se hele slægten på slægtstavlen.

Laurine voksede op på øen og gik dermed i Hjortø skole. Børnene havde undervisning i 14 dage og fri de næste 14 dage, hvor læreren var på naboøen Birkholm. Der var ved Laurines konfirmation 24 børn under 14 år på Hjortø.

Af Laurines skolehæfter får man indtryk af, at hun var dygtig og pligtopfyldende. Kort før sin konfirmation skal Laurine skrive en stil om ”en mindre ø” og vælger selvfølgelig at skrive om ”Hjortø”. Hun skriver bl.a.: ”… Afstanden til Fastlandet, hvilket er Fyn, er henved et par Mile, og man skulle tro, at det var besværligt at faa Forbindelse dermed, men det er det ikke, thi der gaar en Damper forbi Øen hver Dag, og den sejler Beboerne ofte med, undertiden sejle de ogsaa med deres Joller, men det er mere besværligt.”

Foto af Laurines forældre, Niels Rasmussen Pedersen (1828-1901) og Anne Christensdatter (1841-1904).

Ungdom 1890-1908

Efter 7 års skolegang blev Laurine konfirmeret og kom derefter ud at tjene. Vi kan
følge hendes færden rundt i landet gennem bevarede postkort sendt til hende. Først havde hun plads på en gård på Sydsjælland, siden andre steder på Fyn, i Jylland, og igen på Sjælland, bl.a. i København. I 1898 var hun en tid tilbage på Hjortø – sikkert for at passe sine alderssvækkede forældre.

Som 23-årig (1899) kom hunpå Ryslinge Højskole, hvor hun supplerede sin børne- lærdom og mødte andre unge. Der opstod ven skaber og forbindelser på tværs af hele landet.

Laurine havde formodentlig mange bejlere, men hun havde ikke travlt med at gifte sig. En veninde skrev i hendes poesibog:

Gift dig aldrig min pige, det er bedre at gaa fridt om paa den grønne Eng end at staa tøjret ved en Tjørnebusk.

Da Laurine var 26 år, tjente hun på en gård ved Gislev sammen med Peter Evald Pedersen. Han skrev i poesibogen:

I Kostalden kom jeg saa mangen Gang
og sang for Eder en lille Sang.
Det lod som I mig gerne saa

men dog helst I vist saa jeg vilde gaa

Omtrent halvdelen af poesibogens hilsner er skrevet af venner fra Hjortø, Skarø og Drejø.

Laurine på Ryslinge Højskole, 1899.

.

Bryllupsbillede

Voksenliv 1908-1932

Karl

I 1908 blev gårdmandsdatteren Laurine gift med parcelist Karl Kristian Georg Petersen på Grønholt Overdrev ved Græsted på Nordsjælland. Hun var 32, han var kun 25. Det var små kår; på et et bevaret korstkort tilbyder en nabokone en sæk tøj, der kan sys om.

I 1910 fødte Laurine en datter, Rigmor, og i 1915 nok en datter, Astrid.

Årets efter døde Karl – ramt af et lynnedslag – og Laurine blev enke på dagen før sin 40-års fødselsdag.

Efter begravelsen fik Laurine husmandsstedet solgt og flyttede med sine to piger på 6 og 1 år tilbage til Sydfyn. Først boede hun i Ballen hos sin søster Katrine, hvis mand var kvaseskipper ligesom søstrenes storebror Chresten. Siden lejede Laurine et lille usselt hus i Søndermarken, Vester Skerninge. Men hvad skulle hun leve af?

Med hjælp fra lillebroren Martin, der var lærer i Århus, kom Laurine på håndarbejdsskole i Århus et halvt års tid for at kunne nedsætte sig som syerske.

Storesøsteren Karen Eline, der var husbestyrerinde på en mølle på Nordfyn, sagde op og kom til Sydfyn for at tage sig af Rigmor og Astrid. Da Laurine kom tilbage, for- sørgede hun sig selv og børnene ved at sy for folk og i øvrigt hjælpe til ved  fester og deslige i omegnen. Det var et slid, lange arbejdsdage og en beskeden løn. Laurine led indimellem af migræne; når den var værst, tog hun en særlig hue på.

I 1919 døde Laurines svoger, kvaseskipperen Rasmus Markert, af Den spanske syge, og søster Katrine blev alene med 5 børn. De to nærtboende søstre, Laurine i Søndermarken og Katrine i Ballen, blev en stor støtte for hinanden.

Døtrene Rigmor og Astrid

Alderdom 1932-1960

Det lange hus

I 1932 køber Laurine ”Det lange hus” på Højensvej 29 i Egense for 1700 kr. Laurine er da 56 år. Da datteren Astrid bliver gift i 1937, indrettes en lejlighed i huset til det unge par. Siden indrettes også en lille lejlighed til søsteren Karen Eline i huset.

Laurine fik mange gode år i Det lange hus i Egense, hvor hun i sine sidste år passedes af datteren Astrid og svigersønnen Ejvin. Huset blev et samlingssted for Laurines søskende og deres børn og børnebørn, hvoraf mange stadig boede på øerne. Ofte sejlede øboerne med ”Peter Pøl” til Rantzausmin- de Bådebyggeri (som også ejedes af noget familie), hvorfra de gik den korte vej til Laurines hus.

Laurine havde en livlig korrespondance med familie og venner over hele landet. De bevarede postkort viser dog, at de fleste af Laurines forbindelse var til folk i og omkring Det fynske Øhav. Laurine blev 84 år.

Gæsterne ved Laurines 80-årsdag i 1956.