Fadersminde 1939

Fadersminde er den ene af to halvgårde på Hjortø. De to gårde blev delt omkring 1800, da to brødre arvede hver sin halvdel af den oprindelig ejendom, som begge lå i byen indtil branden i 1917. Ved genopførelsen blev Fadersminde opført på samme sted og den anden halvdel – nu Markgård – blev bygget på ejendommens jord længere ude på øen.

Fadersminde 1955
Oddkvæg ved Fadersminde

Oddkræ (kvier der havde været på græs på den lille ø Odd) der kommer hjem. En spændende dag, når sådan en flok vilde kvier kom hjem. Først skulle tyren indfanges på Odd. Den var ikke særlig interesseret i at man tog dens unge kønne kvier. Så det var en kamp. Kvierne kom i land ved Kappel og blev drevet op omkring Gåsegraven og ved Harrys gård var lavet en fælde ved porten, så man kunne få styr på kræene der.