Lille ø - stor natur

Kategori: Det sociale liv (Side 1 af 4)

Fester og sammenkomster på øen

Påske 2026

Så er det atter ved at være påske, og det foregår atter med oprydning fredag den 3. April, hvor opgaver bliver delt ud på havnen kl. 11.

I år står det på havne- og shelterområdet, samt sortering af gammelt legetøj i Fiskhuset. Yderligere skal vinduerne i Fiskhuset males indvendigt, og vi skal lige have søvsuget.

Generalforsamling af beboerforeningen, efterfulgt af æggekogning, vil foregå lørdag den 4. April kl. 10.

Beboerforeningen har stadig noget drikkevarer på lager, og Lise og Arne sørger for æg (husk at skriv til dem før den 31. Maj). Andet skal man selv have med.

Hjortø Havnefest

Den årlige havnefest blev en stor succes. Dagene op til var præget af rusk og gråvejr. Men som ved ren magi væltede sommeren ind over Hjortø om eftermiddagen, hvor op mod 100 gæster strømmede til.

Det fine vejr betød at bordene flux blev hentet udenfor, hvor alle spiste inden Black Batmen gik igang med deres tradtionelle tresserrock

Hjortø Havnefest den 31. maj

Vær klar til den årlige havnefest ved forsamlingshuset.

Grillene står tændt klokken 17.00 hvor gæsterne kan grille den medbragte mad, som kan indtages i vores telt eller i forsamlingshuset sammen med de medbragte drikkevarer.

Klokken 19.00 fyrer Black Batmen op under kedlerne. Bandet har 60 års jubilæum i år, så kom og hør om de gamle drenge stadig har det i sig. De stiller med fuldstændig original besætning fra dengang i tresserne og spiller naturligvis kun musik fra dengang.

Musikken stopper efter et par timer.

Der er arrangeret en ekstra færgetur om aftenen, som kan bookes gennem den sædvanlige bestillingsside.

Det koster 100 kr. for alt det (som sagt, husk at medbringe grillmad og drikkevarer)

Årets brandøvelse

I fint vejr fik vi igen gennemgået materialet.

Der er nyt udstyr på vej, så næste gang bliver ganske anderledes med en ny UTV. Den kommer i løbet af sommeren, hvor vi arrangerer en præsentation og øvelse i en weekend.

Førstehjælpskursus

På en lille ø, skal man kunne klare det meste selv. Så inden der kommer hjælp i en kristisk situation skal vi selv være dygtige til førstehjælp.

Derfor afholdes årligt et omfattende kursus i samarbejde med naboøen Skarø, hvor vi samles.

En sammenkomst på øerne sker selvfølgelig ikke uden god mad og drikke.

Noget har sat sig fast i halsen.
Hjerte/lunge redning
Frokost. Lige den del går vi aldrig ned på på øerne.
I de fine vejr foregik den sidste del af træningen uden for.

Hjortø Havnefest

I forrygende godt vejr fejrede Hjortøboerne sammen med vennerne fra Drejø og Skarø endnu engang sommerens komme sammen med Black Batmen for fuld skrue.

Alle medbringer egen grillmad og drikkevarer.
…og så går det løs med Black Batmen et par timer
« Ældre indlæg

© 2026 Hjortø

Tema af Anders NorenOp ↑