Lille ø - stor natur

Måned: juni 2021

Gratis færge i august og september

Sommerpakken 2021 er nu faldet på plads for færgerne i Svendborg kommune.

Gående, cykler og handicapbiler inkl. to personer, kan sejle gratis i AUGUST OG SEPTEMBER med færgerne:

M/F Højestene

M/F Hjortøboen 

*

Der er reserveret pladser til øboerne.

Ifølge den nye sommerpakke skal færgeoperatøren sikre, at lokale beboere har adgang til færgen, så ingen strander ufrivilligt.

På Højestene sælges 90 billetter online, de resterende 8 billetter er reserveret til gående øboere, med folkeregister adresse på øerne. 
En øbo der ønsker at benytte en af de ledige pladser, skal møde op ved færgen 15 minutter før afgang. Skal du med fra Svendborg skal du tage plads i køen for gæster med booking. Hvis du skal med fra en ø, signalerer du til besætningen at du gerne vil med på en ”øboplads.” 
Såfremt de 8 billetter ikke anvendes af øboere, vil de gå videre til gæster som rejser på chancen. De frie billetter frigives 10 minutter før afgang.

Der opfordres derfor stadig til, at alle som kender deres rejseplaner, booker plads på færgen hver gang man vil med ud at sejle.

Ordning for Hjortøboen er på vej.

*

For alle andre gæster gælder det:

Sådan gør du hvis du vil med ud at sejle:

  1. Du køber en færgebillet på vores hjemmeside: www.svendborg-havn.dk
  2. Når du har gennemført rejsen, får du automatisk pengene tilbage på dit betalingskort, i løbet af fem hverdage.
  3. Har du allerede købt billet til en tur i august eller september, vil du ligeledes få refunderet betalingen herfor, når turen er gennemført.

Husk: Det er vigtigt at du køber billet på forhånd, for at sikre dig en plads!

*

Blot til info: Du kan IKKE sejle gratis med M/ Helge og Sea Hawk.

Uddybning af sejlrende

I havnelodsen for Hjortø havn er angivet en vanddybde på bare 1,4m for sejlrenden.

Det ved de lokale at det ikke er rigtigt. I hvert fald er der omkring 2 meter midt i renden.

Der arbejdes naturligvis på at få rettet havnelodsen, så andre end kendere af Hjortø tør liste sig ind med en lidt større sejlbåd.

Så kom badebroen ud

Det har holdt lidt hårdt i år med at kunne stille et hold, som ville være i stand til at få søsat vores badebro ved Horsebækvejen.

Men så pludselig i dag i det fine vejr, var vi samlet en lille flok omkring en øl. Beslutningen blev taget og et par timer after var den sat ud.

Broen ligger oplagret på stranden og bliver løftet ud af gummigeden
Murbukkene køres ud
Så gælder det om at finde moringerne
Pause
Så er den u’e
Holdet

En ny Hjortøbo

Der blev født en ny kalv i går mens køerne lå nede ved stranden.

I nat var her skybrud med voldsom torden og lyn.

Så vi måtte ud og se, om koen havde fået den lille reddet op i læ. Køerne lå igen ved stranden, og vi kunne ikke se den lille, så vi gik op ad Horskærvejen. Køerne fulgte med.

Og der lå den lige efter Horskæret.

Det var rørende at se først moderen og siden tanterne tage sig af den lille nye.

Den nye Hjortøbo

© 2025 Hjortø

Tema af Anders NorenOp ↑