Københavns Zoo arbejder også i naturen

Af Lene Rasmussen, dyrepasser, Københavns Zoo


En moderne zoologisk have, er andet end løvebrøl og klappegeder. Det tilstræber denne artikel, at give læserne et indblik i. 

IMG 4693


Zoologisk have i København, har i en årerække beskæftigede sig med Naturbevarelses projekter globalt, men i højeste grad også lokalt. 

Klokkefrøen er total fredet i Danmark, det betyder den ikke må indsamles, hverken som æg, larve eller voksen, medmindre der er givet tilladelse fra Naturstyrelsen. Klokkefrøen har været nede på en bestand, på samlet set 1000 dyr i hele landet. Hvis ikke gode kræfter i 1990 havde gjort en indsats for arten, havde den med stor sandsynligvis været udslettet i Danmark.

Hovedårsagen til Klokkefrøens massive tilbagegang ligger i effektiviseringen af landbruget. Den gamle driftsform, hvor bonden havde kvægende på marken, og køerne havde adgang til et vandhul, da trivedes Klokkefrøen i skøn forening med kvægende. De tunge kvæg, sørger for god vandhulspleje, dunhammer og anden vegetation, blev effektivt hold nede, når de store dyr, skulle have slukket tørsten. Derved stod vandhullet åbent og solbeskinnet. Nøjagtig sådan fortrækker Klokkefrøen sit ynglevandhul. Modsat et typisk vandhul i vore dage. Det ligger omkranset af dyrkede marker, hvor der både bliver sprøjtet og gødet rundt om. De høje siv omkring vandhullet, gør det mørkt, koldt og skyggefuldt, alt andet en attraktivt for Klokkefrøen. Hvis der overhovedet er et vandhul. Langt de fleste marker er drænet og det levner ikke meget vand på markerne.

Billede1

Det er ikke kun landbruget, der skal have skylden. Også udsætning af fisk og ænder i små vandhuller, har gjord deres ind hugst i klokkefrø bestanden. Og paddebestanden i almindelighed. Misforstået godhed overfor naturen, fører indimellem fejlslag med sig. Ønsket om både, at have fisk og frøer i samme vandhul, betyder den visse død for frøerne, på den lange bane. Frøer og fisk, kan ikke være både/og, det er enten/eller. 

Historien starter i det Sydfynske øhav, på øen Hjortø. Året er 1995, bestand af Klokkefrøer i det Sydfynske er på stærkt tilbagetog og allerede på det tidspunkt havde ildsjæle fulgt bestanden, man var klar over, at der skulle gøres en indsats, for at sikre artens overlevelse. En efterårsstorm, gjorde situationen yderligere kritisk, idet digerne ikke holdt, og det salte havvand oversvømmede øen. Efter den storm, blev kun 4 frøer redet. Frøerne blev bragt til August Krogs Instituttet, hvor man ved hjælp af hormoner fik fremavlet omkring 100 frøer. Nogle af frøerne var deforme og af tvivlsom karakter, brug af hormoner er både dyrt og absolut sidste udvej. 

Et samarbejde mellem Zoo, Feltherpetologisk Udvalg og Amphi Consult, tog sin begyndelse. Erfarne feltherpetologer var med til, at forvandle et bassin der ellers husede Koi Karper, i Zoos gamle Ormegårde, til et Klokkefrø habitat. Maj 2001 ankommer 9 voksne Klokkefrøer til Zoo, 5 hanner og 4 hunner. Frøerne bliver sat ud i det renoverede anlæg.

I mellemtiden er arbejdet med Klokkefrøerne på Hjortø, blevet en del af et EU – LIFE projekt. Midler derfra bliv brugt til habitat genopretning på Hjortø. De nedbrudte diger repareres og sikres. Der graves en del nye vandhuller, samt render mellem nogle af vandhullerne, der at fungere som korridorer mellem nogle af vandhullerne. Der laves indhegninger, og kvægende indtager, for alvor atter øen. 

NM 6

Øboerne har fra starten, været meget positive stemt, overfor de tiltag projektet førte med sig. Mange af de initiativer, der er udført på øen, har haft direkte indvirkning på deres jorder, og ændret i landskabet. Fra begyndelsen af projektet har øboerne velvilligt lagt matrikel og tid i projektet. En vedholdende bedrift. Uden deres indsats og ønske, om at få Klokkefrøerne tilbage til øen, kunne sådan et projekt, ikke blive en succes. 

Sommeren 2002 havde Klokkefrøerne i Zoo lagt de første æg. Æggende blev nænsomt taget op af anlægget og bragt til Zoos Avlscenter. Under stor opmærksomhed blev udviklingen observeret, og det endte med i alt 48 ny forvandlede frøer. 

Fremtidige avlsdyr var hermed sikret. For at intensivere avlen, rykkede opdrættet for alvor indendørs i 2004. Zoologisk have havde få år forinden, bygget et Avlscenter, en tilbygning til Tropehuset. I Avlscenteret blev der lave, dertil indrettede ynglebassiner. Klokkefrøernes biotop blev forsøgt efterlignet, med lys siv, andemad, skjulesteder i vandet og på landdelen. Heldigvis var Klokkefrøerne tilfredse, med det de fik tilbudt og de første æg blev lagt, kort efter introduktionen. det endte med, et udbytte på 32 haletudser. Ganske vist en beskeden portion æg. Setupet fungerede, det var det vigtigste, Det kunne altså godt lade sig gøre, at opdrætte Klokkefrøer i Zoo.

 Sommeren 2004 blev i alt 32 haletudser pakket ned, de skulle tilbage til deres oprindelses sted.  Det var et stort og epoke gørende øjeblik. Ikke mange zoologiske haver, har oplevet at sætte zoo avlede dyr ud i naturen.

Billede4

Haletudserne blev sat ud, i en slags kravlegård. Lavet af en porsa ramme, påmonteret stof, som kun tillader vandet trænger ind. Rammen er overdækket med hønsetråd. Øboerne satte kravlegårdene i vandet en uges tid, før haletudsernes ankomst. Det sikre en god algevækst på stoffet, som haletudserne ernærer sig af. Haletudsernes landgang muliggøres med flydende vandplanter. Først når haletudserne har metamorfoserede, og sidder på planterne i kravlegården, kommer de ud i selve vandhullet. I det øjeblik, er Klokkefrøen helt på egen hånd. Den metode er fast procedure, når haletudserne ankommer fra Zoo til Hjortø.


Vigtigheden i at efterligne naturen så meget som muligt, når frøerne i zoo skal yngle, er en meget bevist handling i Zoo. Ved at studerer frøernes biotop, genskabes et lille stykke natur i Zoo. Desuden følger frøerne, så vidt muligt årsrytmen, trods de er i fangenskab. Det betyder, de om vinteren og udenfor frøernes yngleperiode opbevares i et kølerum, hvor temperaturen gradvis kan ændre, i takt med årstiden. På den måde følger de den rytme, de er indkodet til. En klokkefrø, der ikke har tilbragt vinteren i dvale, vil næppe komme i yngle stemning. 

NM 8


Opdræt af Klokkefrøer under kontorledere forhold, betyder der opnås det maksimale udbytte, af æggende. Overlevelsesraten MÅ være større. Der er ikke risiko for en and kommer forbi, de nylagte æg, og spiser dem. Haletudserne er fredede for vandinsekter, som ynder at spise dem. Under zoologisk haves beskyttende vinger, kan vi booste bestanden, og på den måde hjælpe Klokkefrøerne med hastigt, at komme på fode igen. Det er klart, at det arbejde der laves i Zoo, ikke kan stå alene, der skal parallelt med opdrættet af frøerne i fangenskab, laves seriøst habitatpleje. Som tilfældet har været med Klokkefrø projektet i det Sydfynske.

Fra de første opdræt og udsætninger i 2004, har projektet kørt med stor medvind. Gennem årene, er der i København Zoo opdrættet og udsat over 3000 haletudser på Hjortø. Heldigvis rakte de økonomiske midler, også til nogle udgravninger på Strynø Kalv og Hjelmshoved. På disse øer, er der de sidste par år, sat haletudser og unge Klokkefrøer ud, godt nok i langt mindre målestok. Med tiden vil Hjortø generne være spredt, til flere af de Sydfynske øer.

Et besøg på Hjortø en varm sommerdag, vidner om, at arbejdet har båret frugt. Klokkefrøerne kvækker stort set overalt på øen, og øboerne beretter, at så mange klokkefrøer mindes de ikke, at have hørt eller set før, i deres tid.

Der blev sidst sat haletudser ud på Hjortø i 2012, og er nok næppe og forhåbentlig ikke nødvendig fremadrettet. Klokkefrøerne klarer selv avlen, helt uden hjælp eller indblanding. Der observeres både æg, haletudser og ny forvandlede klokkefrøer på øen. 

Klokkefrø projektet er et bevis på, at et samarbejde mellem, lokale ildsjæle, kyndige feltherpetologer, og en zoologisk have i storbyen, formår at skabe fordelagtige resultater, til gavn for en truet art.

Denne beretning er også et bevis på, at selv med en lille population, er der ingen grund til, at læne sig til bage, og lade slå til. Der er ikke for sent. Også i fremtiden vil Zoologisk haves primære bidrag, ligger i ex-situ delen.

 Klokkefrøer sælger ikke mange billetter til zoo. Det betyder ikke, at sådan et projekt med Klokkefrøen fra Hjortø, er en gangs fortagende. I zoo er man sit ansvar bevist, og flere projekter er i gang, eller i støbeskeen, til gavn for vores hjemlige natur. 


Læs også Politikens artikel her.



Film

© Hjortø